30 dages tilfredsgaranti | Fri fragt ved køb over 600 kr.

Hvem er Secuyou? Her er vores iværksætter historie

Starten på det hele

Secuyou blev etableret i 2008 af Leo Laursen, og idemanden til en elektronisk lås til terrassedøre og vinduer. Ideen blev grundlagt i 2005, da min nabo havde haft et indbrud i sin bolig. Tyven var kommet ind gennem et vindue og havde brugt terrassedøren som udgangsvej.

Jeg ville forskåne mig og min familie fra denne oplevelse, tænkte at måske var det vores tur næste gang og at indbrudssikring var nødvendigt.

Derfor købte jeg terrassedørlåse og låse til de mest udsatte vinduerne. Min hoveddør var godt sikret indefra med en indvendig cylinder, hvor nøglen sad når vi var hjemme. 

Men efter at have købt og lavet udskiftning af låse, så opstod problemet. Jeg fik jo ikke låst dem, når vi forlod huset. Jeg glemte det simpelthen. Ja, gider man løbe rundt i hele huset og låse 5-6 låse, hver gang man skal gå hjemmefra, nej vel.
Det var kun, når vi skulle væk i weekender, eller på ferie jeg fik dem låst. Her har man ofte en rutine, hvor man lige tjekker om lyset, kaffemaskine, tv mm. er slukket osv., når huset skal være alene hjemme.
Men det nytter jo ikke noget, når de fleste indbrud faktisk sker i dagtimerne om hverdagen, når folk er på arbejde. Så naturligvis skulle de låse automatiseres, som et låsesystem på en bil, ved tryk på en knap.

Et patenteret produkt.

Efter at have arbejdet med løsninger og undersøg markedet, blev produktet patenteret i 2005. Ingen havde tidligere kombineret det i et patent, at lave trådløse låse der var batteridrevet. I 2010 blev patentet godkendt i 11 europæiske lande.

Vores patent har patent nr. EP1871964.

Investorer gjorde det muligt.

Velux A/S / VKR Holding A/S investerede ind i Secuyou og muliggjorde at vi kunne udvikle vores første lås. Det blev lanceret i 2010.
I 2012 ændrede Secuyou ejerforhold og Jens Ove Albertsen indtrådte som medejer i stedet for Velux A/S / VKR Holding A/S.

      

     Leo Laursen         Jens Ove Albertsen

Næste generation Smart Lock, hurra for smartphonen.

At komme på markedet med vores første elektroniske lås lærte os alt. Ja, man er simpelthen nød til at komme i markedet med sit produkt, for få det rigtige dybe kendskab til kunden og hvordan du kan få solgt sit produkt.

På baggrund af vores erfaringer, startede vi udviklingen af næste generation i 2014 og produktet var klar til lancering i foråret 2019.

Meget er sket siden 2008 og en af de helt afgørende ting er at fjernbetjeningen er blevet erstattet af smartphonen. Smartphonen har en meget bedre brugerflade og herved undgik vi jo at skulle udvikle en fysisk fjernbetjening, til fordel for både producent og kunden. Med Smartphonen har vi også fået automatiseret det at huske at låse. Nu sker det automatisk når du forlader boligen med din smartphone. Din smartphone er nu blevet din trådløse nøgle og du kan nemt dele adgang til andre.

Foruden betjeningen, har vi investeret meget tid i at reducerer størrelsen af låsen. Den er reduceret til en 1/3 del til (17,5 x 2,6 x 1,5 cm) samtidig med at styrken i produktet er forbedret med mere end 50 procent. 

 

     Første generation af terrassedørslås

Alt under et tag sikre høj kvalitet.

Alt design og udvikling sker i Secuyou og vi kender vores produkt i mindste detalje. Det gør at vi hurtigt kan ændre og foretage forbedringer af produktet. Det gælder både mekanik, elektronik og app´s. De mekaniske dele bliver bliver produceret i Skandinavien og Kina. Elektronikken bliver produceret i Danmark. Alt samling og kvalitetskontrol samt test og pakning sker også i Danmark. Så køber du vores produkter får du garanti for høj kvalitet.

Vi tænker på miljøet.

Vi har placeret produktionen af de vægttunge dele i Skandinavien. Det er metaldelene som konsol og greb mm. som udgør 85% af produktets vægt. Fragt sker med lastbil, som er skånsomt for miljøet. Vores plastdele og små metaldele produceres dog i Kina, men udgør kun 15% af produktvægten. 

Desuden har vi designet et produkt som kan repareres. Du kender det sikkert, produktet har passeret garantien og virker ikke mere. Vi kan stå for reparationen eller du kan selv gøre det for 1/4 del af normalprisen.